Side 1 (4)

Karlshamn – Festivalbyen

Idéen om at gøre den lille landsby Bodekull ved Mieåens munding til en by blev vækket af Karl X Gustav, som aflagde et kort besøg der d. 17. marts 1658. Blekinge havde dengang været svensk i mindre end en måned. Kongen skriver i et brev til rigsadmiral Wrangel, at ” Bodekulls havn er en mageløs havn til skibstømring”. Ti år senere havde Karlshamn fået sit navn og derudover stadsprivilegier og et skibsværft. Nu om stunder bor der 30.000 mennesker i kommunen, som er Blekinges næststørste. Carl X Gustav havde sikkert tænkt sig, at flåden skulle have sin hjemhavn her, men det blev Karlskrona i 1680 i stedet for.

Som følge af mangel af støtten fra staten, som en orlogsstation indebar, måtte beboerne i Karlshamn klare sig selv. Og det gjorde de rigtigt godt! Industrier voksede frem, handlen begyndte at blomstre, købmændene blev også redere. Allerede i 1600-tallet byggede de en vej til hjertet af den smålandske jernindustri, den såkaldte Hollændervej, en vej som man kan se endnu i dag. Den strækker sig ret lige nordpå fra Svängsta og kan følges langs eksisterende veje.

Syndens hule

For cirka 100 år siden må Karlshamn i afholdenhedskredse have været anset for at være en virkelig syndens hule og ophav. Her blev der fremstillet brændevin, punch, tobak, snus og i en periode i begyndelsen af 1800-tallet var et trykkeri i Karlshamn Sveriges største spillekortproducent!

Nu til dags kan vi nyde byens velproportionerede bygninger og en byplan fra 1600-tallet. Der er desuden et søfartsmuseum i det centrale Karlshamn. Af rigtigt gamle bygninger findes det såkaldte Asschierska hus endnu fra 1600-tallet, det er egentlig byens gamle rådhus. Det er bygget i bindingsværk og ligger et stenkast fra den stilrene kirke, Carl Gustavs kirke, som menes at være tegnet af den mangesidige Erik Dahlbergh. I kirken er det muligt at lytte til en indspillet guidning i hovedtelefoner. Bygningerne i byen nedstammer for det meste fra tiden efter en brand i 1763. Man fristes næsten til at sige den obligatoriske brand – alle Blekinges byer har brændt mindst en gang i årenes løb.

Træhusene i Karlshamn ser ofte anderledes ud end i andre byer. Døren mod gaden er placeret i midten på langsiden mellem to pilastre, (træarkitrav i afvigende farve, som går fra grunden til tagarkitraven, ser ud som søjler) som er bredere end de øvrige på huset. Sådanne huse findes bl. a. på Harms bakke i den sydlige del af Drottninggatan, hvor Alice Tegnérs barndomshjem ligger. Længere sydpå ligger også det gamle Hotel Hoppet, som omtales i Vilhelm Mobergs roman Udvandrerne.

Kulturkvarteret i Karlshamn

Karlshamn har bevaret meget af den gamle bykultur i sit kulturkvarter, som ofte er gået tabt andre steder i landet. Hvad siger du til stadsmuseum, tobakslade, punchfabrik, sølvsmedje, kunsthal, trykkeri, købmandsgårde. Sveriges bedst bevarede købmandsgård fra 1700-tallet på det oprindelige sted er Skottsbergska gården. I kælderetagen kan man se, hvordan en forretning så ud for 200 år siden. Stueetagen og overetagen indeholder købmandsboliger fra cirka samme tid. På gården, ned mod Mieåen, findes der, lige som i 1700-tallet boder, magasiner og stalde.

Stadsmuseet har plads i byens første beboelseshus af sten, som er opført to år efter den ødelæggende stadsbrand i 1763. Foruden søfarts- og fiskerisamlinger findes her også Alice Tegnérs mindeværelse. Hollænderhuset er et bygningsminde fra 1600-tallet. Karlshamns kunsthal ligger i et gammelt magasin. Her findes en fin samling svenske malerier fra 40’erne, men der har også været opsigtsvækkende specialudstillinger i løbet af de senere år.

Hele verdens punch

Punchmuseet er også populært. Karlshamn havde to punchfabrikker under storhedstiden i 1800-tallet, og museet består i princippet af den ene, familien von Bergens. Den punch, som von Bergen fremstillede, blev eksporteret og blev så populær, at virksomheden blev udvidet med fabrikker i Danmark, Tyskland og Finland. Guiderne på museet plejer, med ilde skjult stolthed, at hævde, at det bare er at sætte fremstillingen i gang igen i de gamle apparater. Om det er sandt, vil vi lade være usagt.

Flere unødvendigheder. I tobaksladen kan man se, hvordan fremstillingen af snus og cigarer foregik dengang, da man dyrkede tobak i vores land. Tobaksdyrkningen var omfattende omkring Karlshamn i 1700-tallet, og det var ikke underligt, for der fandtes 40 tobaksfabrikker!

I havnekvarteret

Den del af den svenske emigration, som gik via Karlshamn, er foreviget i Vilhelm Mobergs udvandrerromaner, men også af Axel Olssons berømte statue af Karl-Oskar og Kristina, som står nede ved stranden i havneparken. Tættere på centrum i Havneparken ligger det lille Fiskerhus, som er 300 år gammelt. Det er åbent om eftermiddagen i sommerperioden.

Karlshamns gamle havn er det samme som Mieåens munding, og derfor hedder gaden Ågatan. Går man langs kajen og Ågatan, ser man det moderne First Hotel Carlshamn, tillægspladser til både, som foretager kortere eller længere sejlture og endnu en af Blekinges mange tidsmaskiner – Ølhallen! Interiør og tidstypiske arbejdermalerier sætter en tilbage til 1930’erne i havnearbejdernes gamle stamlokale. På menuen står husmandskost.

Vandrerhjem

Et av Blekinges bekvemmeste vandrerhjem findes i Karlshamn. Det ligger centralt ved Surbrunnsvägen, i nærheden af den berømte legeplads Kulbrunnen, som børn og unge selv har været med til at danne. I vandrerhjemmet har hvert værelse eget brusebad og WC. Tæt ved gæstehavnen findes yderligere et – Havnens vandrerhjem.